Stopreglen 2016-12-22T08:16:30+00:00

STOP betyder STOP

Vi har en forventning om, at alle viser respekt og forståelse over for hinanden, og derfor har vi udviklet vores helt egen Stop-regel.

Reglen er den første og vigtigste regel, som eleverne møder, når de begynder på skolen. Den lyder i al sin enkelthed:

  • Når et barn siger ’STOP’ til et andet barn, skal det andet barn stoppe.
  • Hvis det ikke sker, må det første barn hente en voksen.
  • Herefter er det barnet, der blev sagt ’STOP’ til, der skal forklare, hvad der skete, og hvorfor vedkommende ikke stoppede.

Så STOP betyder STOP! Og den simple regel fungerer stort set altid upåklageligt i hverdagen

“Det er dejligt, at der er en stop-regel. Folk forstår at stop betyder stop”

Elev, 5.kl.