Venteliste, optagelse og skolepenge
Er du interesseret i at sikre dit barn en plads på vores skole?
Hvis der er ledige pladser på det ønskede klassetrin, kan alle få deres barn indmeldt på skolen. For at sikre en retfærdig optagelsesproces har vi en venteliste, og vi tager hensyn til søskende til nuværende elever, personalets børn samt en god balance mellem piger og drenge i klasserne.
Vi glæder os til at tage del i dit barns rejse mod en inspirerende og tryg skolehverdag.
Fra 0.kl til 9. klasse har vi 22 pladser pr. klasse. For at høre nærmere om ledige pladser, opskrivning på venteliste m.v. – kontakt skolen her
Alle kan få deres barn indmeldt på skolen, såfremt der er plads på klassetrinet. Skolen fører venteliste over de børn, der søges indmeldt. Børnene indmeldes i den rækkefølge, de er skrevet op på ventelisten. Skolen tager dog særligt hensyn til søskende til elever på skolen, personalets egne børn samt fordeling af piger og drenge i klassen.
Hvis der ikke kan tilbydes en plads, kan ansøger skrives på Skanderborg Realskoles venteliste – se “Venteliste” nedenfor.
Skolen prioriterer i forbindelse med optag, at der etableres et godt samarbejde mellem elever/forældre og skole.
Skema for opskrivning på venteliste kan rekvireres enten via denne hjemmeside eller ved henvendelse til skolens kontor.
Udmeldelse sker ved kontakt til skolen. Udmeldelse kan ske med én måneds varsel til udgangen af en måned.
I oktober afholdes der informationsaften. I ugerne efter udsendes der breve til de børn, som tilbydes plads i børnehaveklassen.
I foråret inden skolestart indbetales én måneds skolepenge. De forudbetalte skolepenge betyder, at december måned i børnehaveklassen er betalingsfri.
Hent skemaer til opskrivning på venteliste i ‘Blanketter’ nedenfor.
I forbindelse med optag i børnehaveklassen opkræves et gebyr på kr. 500 i forbindelse med indskrivning (i efteråret året inden skolestart) – beløbet (kr. 500) bliver modregnet med det samlede ventelistegebyr man har indbetalt frem til indskrivning.
Ventelisten er todelt (henholdsvis drenge og piger), da der tilstræbes en ligelig kønsfordeling i hver klasse.
Opskrivning på venteliste registreres pr. den dato, hvor blanketten modtages af skolen.
Betales det årlige tilmeldingsgebyr ikke til forfald, bliver ansøger uden yderligere varsel taget af ventelistel forfald, bliver ansøger uden yderligere varsel taget af ventelisten.
Ansøgere optages som udgangspunkt i henhold til ”højeste ventelisteanciennitet” baseret på opskrivningsdatoen.
I forbindelse med evt. optagelse inviteres elev og forældre til en samtale med skolelederen. Formålet med samtalen er at afstemme forventningerne til hinanden, herunder til skole-hjem-samarbejdet. Søskendebørn samt børn af fastansat personale har første prioritet. Søskende defineres som børn med samme mor og/eller samme far. Indbyrdes prioriteres søskendebørn og børn af fastansat personale lige og således i henhold til højeste ventelisteanciennitet.
Hvis en ansøger takker nej til et tilbud om at blive optaget på Skanderborg Realskole, vil ansøger – såfremt ansøger fortsat ønsker at være opskrevet på ventelisten – få registreret en ny opskrivningsdato, svarende til den dato, hvor der blev takket nej.
Elever, som ved forældrenes beslutning udmeldes af skolen, kan i særlige tilfælde – ved at lade sig opskrive på ventelisten med ny opskrivningsdato og efter forudgående skriftlig aftale med ledelsen – opnå prioritet umiddelbart efter søskendebørn og børn af fastansat personale, og således før øvrige på listen.
0. – 3. klasse | Kr. 1.813,- |
4. – 7. klasse | Kr. 1.891,- |
8. – 9. klasse | Kr. 2.340,- |
Sidste rettidige betaling er den 5. i hver måned. Betalingen kan ske via PBS eller med girokort.
Restancer
Restancebeløb håndteres af administrationen, der tilskriver skyldneren, at der, såfremt det skyldige beløb ikke indbetales inden 14 dage, vil blive tillagt et gebyr på 100 kroner.
Hvis beløbet ikke er indbetalt, sendes en ny rykkerskrivelse tillagt et gebyr på yderligere 100 kroner med en betalingsfrist på 14 dage.
Familien betaler følgende:
1. barn | 100% |
2. barn | 75% |
3. barn | 50% |
Efterfølgende børn | 50% |
Der ydes ikke søskendemoderation vedr. forældrebetaling for skolefritidsordningen.
Undervisningsministeriet yder tilskud til nedbringelse af skolepenge og forældrebetaling for skolefritidsordninger. Tilskuddet fastsættes under hensyn til forældrenes indkomst, opgjort på grundlag af indkomsten for kalenderåret forud for det kalenderår, hvori skoleåret begynder.
I april/maj måned forud for det aktuelle skoleår kan ansøgningsskemaet til fripladstilskud hentes på nedenstående link eller på skolens kontor. Oplysninger om indkomst indhentes automatisk fra SKAT og skal ikke påføres skemaet.
Kun biologiske forældre skal skrives på ansøgningen. Såfremt en elev har halvsøskende, hvortil der også ønskes friplads, skal der udfyldes en ansøgning for hver elev.
Hvis forældrene er gift med hinanden og/eller har fælles folkeregisteradresse, skal begge forældre udfylde og underskrive ansøgningsskemaet.
Hvis forældrene er skilt, separeret, eller ikke gift med hinanden og ikke har fælles folkeregisteradresse, skal ansøgningsskemaet kun udfyldes og underskrives af den af forældrene, der har den fulde forældremyndighed eller den af forældrene på hvis adresse eleven er tilmeldt folkeregisteret, hvis forældrene har fælles forældremyndighed.
Ansøgningsfristen for fripladstilskud er senest den 1. september i det aktuelle skoleår. Ansøgningsskemaet bedes fremsendt til eller afleveret på skolens kontor, eller det kan fremsendes pr. mail til bi@skanderborg-real.dk
Fripladstilskuddet udbetales som en modregning i de resterende skolepenge fra februar til juni i anden halvdel af det aktuelle skoleår. Tilskudsstørrelsen beregnes efter Fordelingsnøglen fra Fordelingssekretariatet, og kan ses i ‘Blanketter’ nedenfor.
Alle offentliggjorte billeder vurderes individuelt af skolens medarbejdere.
Der offentliggøres udelukkende billeder fra skolens hverdag. Man kan til enhver tid få fjernet et billede eller en video. Det sker blot ved henvendelse til skolen.
Blanketter til samtykke
- Samtykke til indhentning af særlige oplysninger – PPR mv.
- Samtykke til infolister – kørsel – billeder
Blanket til ansøgning om fripladstilskud (PDF)