Tidligere elever
Tidligere elever 2019-11-15T12:00:18+00:00

Tidligere elever

Juni 2013 – Tilbage på skolen efter 50 år

50 år efter, at de havde sagt farvel til Skanderborg Realskole, vendte 25 tidligere elever tilbage lørdag den 22. juni for at fejre deres jubilæum sammen med deres tidligere lærer Knud Ernst-Jensen.

Der er kommet flere bygninger til siden 1963, og skoleleder Christian Kronow kunne fortælle de tidligere elever, at man netop nu er ved at gå i gang med at bygge endnu en fløj, der skal stå færdig til næste sommer. Det vil sige, at skolen både kan fejre sin 130 års fødselsdag og en nybygning, når skoleåret starter i 2014.

Det var et hyggeligt gensyn for de tidligere elever, og mens de nød et glas Crement d’Alsace og lidt chokolade, blev der også tid til at udveksle anekdoter og historier om børn og børnebørn, der også har gået eller går på skolen i dag.

Aktiviteter i forbindelse med tidligere elevers jubilæer

Kontakt skolen for nærmere aftale om besøg. Desuden er det muligt at benytte sig af nedenstående aktivitetsforslag og spisesteder i byen og omegn. Du kan rekvirere folder hos Skanderborg Turistbureau.

Aktiviteterne i Skanderborg er mange, følgende kan bruges som inspiration:

Bådrundfart på Skanderborg sø med “Dagmar”. Der er mulighed for at gå i land på Kalvø med medbragt mad og drikke. Kontakt turistbureauet og hør nærmere.

Herudover er der mulighed for at gå strøgtur gennem byen, besøge bymuseet på Adelgade eller gå en tur i skoven og se Frihedsmuseet. Steder som Søbadet, Kano- og Kajakklubben, Skanderborg golfklub, svømmehallen, rideskolen, tennisklubben, det nye kulturhus med biograf og øvrige løbende aktiviteter kan måske give inspiration til en spændende og fornøjelig dag.

Galleri