Skolebiblioteket / Pædagogisk Læringscenter (PLC)
Skolens bibliotek har til huse i halbygningen. Foruden basissamlingen af skøn- og faglitteratur er biblioteket velforsynet med IT- & AV-udstyr og fremtræder således som et fuldt moderne, pædagogisk servicecenter.
0.-6. klasserne har en fast ugentlig udlånstime, hvor eleverne kommer på biblioteket med deres dansklærer. Øvrige klasser bruger biblioteket efter behov f.eks. til at finde fritidslæsning, søge materialer og opgaveskrivning. Herudover står biblioteket i store dele af undervisningstiden til rådighed for såvel elever som lærere. Materialesøgning og hjemlån foregår ved anvendelse af skolebibliotekssystemet Dantek BiblioMatik.
Bibliotekets årsplan indeholder hvert år julekalender og andre emner, der knytter an til årstider og traditioner. Derudover er der naturfaglige, historiske eller aktuelle emner, som alle klasser kan benytte sig af.
Pædagogisk Læringscenter
PLC beskrivelse:
Formål med Skanderborg Realskoles PLC (Pædagogisk Læringscenter)
- Understøtte læringsmiljøet og elevernes læring og trivsel
- Sparre m. ledelsen og kvalificere strategier og indsatser
- Understøtte personalets læring og kompetencer
- Understøtte skolens pædagogiske og didaktiske fokusområder
PLC består af biblioteket med tilknyttede læringsvejledere, Ressourcecentret, matematikvejledere, læsevejledere og IT-vejleder.
Vejledning på PLC tager sit afsæt i ovenstående struktur, hvor vejledere indenfor hvert felt tager sig af det delområde, som vejlederen har ansvar for.
Hvert område er beskrevet særskilt i forbindelse med tilhørende funktionsbeskrivelser.
Vejlederne samarbejder internt og har fokus på vejledning af kolleger indenfor ovenstående områder.