INDMELDELSE
Fripladstilskud 2026-11-05T09:49:41+00:00

Fripladstilskud

 

Hvordan får du fripladstilskud?

Undervisningsministeriet yder tilskud til nedbringelse af skolepenge og forældrebetaling for skolefritidsordninger. Tilskuddet fastsættes under hensyn til forældrenes indkomst, opgjort på grundlag af indkomsten for kalenderåret forud for det kalenderår, hvori skoleåret begynder.

I april/maj måned forud for det aktuelle skoleår kan ansøgningsskemaet til fripladstilskud hentes på nedenstående link eller på skolens kontor. Oplysninger om indkomst indhentes automatisk fra SKAT og skal ikke påføres skemaet.

Kun biologiske forældre skal skrives på ansøgningen. Såfremt en elev har halvsøskende, hvortil der også ønskes friplads, skal der udfyldes en ansøgning for hver elev.

Hvis forældrene er gift med hinanden og/eller har fælles folkeregisteradresse, skal begge forældre udfylde og underskrive ansøgningsskemaet.

Hvis forældrene er skilt, separeret, eller ikke gift med hinanden og ikke har fælles folkeregisteradresse, skal ansøgningsskemaet kun udfyldes og underskrives af den af forældrene, der har den fulde forældremyndighed eller den af forældrene på hvis adresse eleven er tilmeldt folkeregisteret, hvis forældrene har fælles forældremyndighed.

Ansøgningsfristen for fripladstilskud er senest den 1. september i det aktuelle skoleår. Ansøgningsskemaet bedes fremsendt til eller afleveret på skolens kontor, eller det kan fremsendes pr. mail til cs@skanderborg-real.dk

Fripladstilskuddet udbetales som en modregning i de resterende skolepenge fra februar til juni i anden halvdel af det aktuelle skoleår. Tilskudsstørrelsen beregnes efter Fordelingsnøglen fra Fordelingssekretariatet, og kan ses i ‘Blanketter’ nedenfor.