INDMELDELSE
Skolestart 0. klasse 2026-11-05T09:43:10+00:00

Skolestart 0. klasse

 

Skal dit barn starte i 0. klasse?

Overvejer du, om dit barn skal starte i 0. klasse på Skanderborg Realskole?

Her kan du læse mere om vores optagelsesprocedure, venteliste og de praktiske forhold i forbindelse med skolestart.

Sådan skriver du til barn op til børnehaveklasse

Er du interesseret i, at dit barn skal starte i 0. klasse på Skanderborg Realskole, anbefaler vi, at du skriver dit barn op hurtigst muligt, da barnets opskrivningsdato har en afgørende betydning for, om der kan blive en plads til skolestart.

Du kan skrive dit barn op her: https://www.ventelisten.net/745006.

Har barnet søskende på skolen, er det meget vigtigt, at du oplyser om dette, hvis du vil sikre dig, at dit barn får søskendefordele. Søskende defineres som børn, der har samme mor og/eller far.

Bemærk, at det kun er bopælsforældre, som kan opskrive barnet på ventelisten. Vi har et opskrivningsgebyr på 500 kr., som ikke refunderes.

Optagelse fra ventelisten

Skanderborg Realskole optager hvert år 44 børn i 0. klasse fordelt på to klasser med 22 elever i hver.

Ventelisten til børnehaveklasserne opdeles i drenge og piger, da vi ønsker en ligelig fordeling af køn i klasserne.

Derudover sker optagelsen ud fra følgende kriterier:

  • Skoleudsatte børn – børn der blev tilbudt plads forrige skoleår, men som blev skoleudsat, er garanteret en plads.
  • Har man søskende på skolen er man garanteret en plads.
  • Børn af skolens personale er ligeledes garanteret en plads.
  • Herefter optaget elever efter anciennitetsdato.

I september/oktober tilbyder vi plads til de første 44 børn på ventelisten, på baggrund af ovenstående kriterier. Hvis nogle forældre takker nej til en tilbudt plads, kontakter vi løbende de næste på ventelisten

Når du modtager en bekræftelse på dit barns optagelse i 0. klasse, bedes du indbetale depositum på 2.000,00 kr. Det forudbetalte depositum modregnes skolepengene i december måned, det skoleår dit barn starter.

Informationsmøde i oktober

I september inviterer vi alle forældre, der har skrevet deres barn op til skolestart det kommende skoleår, til et informationsmøde i begyndelsen af oktober.

Her får I mulighed for at komme på rundvisning på skolen, møde skolens ledelse, lærere og pædagoger og høre mere om det skoleliv, vi kan tilbyde jer og jeres barn.

I vil ligeliges modtage informationer om det videre forløb optil skolestart i 0. klasse.
Alle er velkomne.

Vil du læse mere om skolestart på Skanderborg Realskole og vores 0. klasse, så kan du gå til siden her: https://skanderborg-real.dk/praktisk-info/0-klasse/