INDMELDELSE
Opskrivning 2026-11-05T09:35:41+00:00

Opskrivning

 

Opskrivning og venteliste

Alle børn kan skrives op til Skanderborg Realskole. Optagelse afhænger af, om der er ledige pladser på det ønskede klassetrin.
Som udgangspunkt optager vi elever i den rækkefølge, de er skrevet op på ventelisten. Vi tager dog særligt hensyn til:

  • Søskende til nuværende elever på skolen.
  • Børn af skolens personale.
  • En hensigtsmæssig fordeling af piger og drenge i klassen.

Søskende defineres som børn, der har samme mor og/eller far.

Skriv dit barn op

Opskrivning på ventelisten foretages her https://www.ventelisten.net/745006.
Bemærk, at det kun er bopælsforældre, som kan opskrive barnet på ventelisten.Vi har et opskrivningsgebyr på 500 kr., som ikke refunderes.

Optagelse fra ventelisten til igangværende klasser

I forbindelse med evt. optagelse inviteres elev og forældre til en rundvisning og samtale med skolelederen. Formålet med samtalen er at afstemme forventningerne til hinanden, herunder til skole-hjem-samarbejdet.

Eleven inviteres også til 1-2 prøvedage på skolen for at sikre, at der er et godt match imellem eleven og klassen.

Afslutningsvist beder vi om forældrenes samtykke til at kontakte elevens skole og klasselærer for at blive klogere på elevens faglige og personlige kompetencer.

Hvis du takker nej til en plads

Hvis du takker nej til en tilbudt plads, kan dit barn fortsat stå på ventelisten.

Barnet får dog en ny opskrivningsdato/anciennitetsdato svarende til den dag, der blev takket nej til pladsen. Det betyder, at barnets placering på ventelisten ændres.

Ønsker du, at din barn skal slettes fra ventelisten, skal der gives besked herom.

Udmeldelse

Ønsker du at melde dit barn ud af Skanderborg Realskole, skal du sende en skriftlig udmeldelse til skolens sekretær: post@skanderborg-real.dk

Udmeldelse kan ske med én måneds varsel til udgangen af en måned.